Om ZON og andre typer solur
Solure
Solens lys har altid været essentiel for struktureringen af vores dage.
Egypterne konstruerede allerede omkring 3.500 år f. Kr. det første solur.
Solens bevægelsesmønster er forskelligt, alt efter hvilken breddegrad man befinder sig på.
Romerne fandt ud af, at et solur skulle produceres til den breddegrad, hvor den blev brugt.
Der findes flere typer solure.
En af de kendte er ækvatorialuret. Det er et solur som er ofte konstruerede som globus hvor en tidsskala placeret parallelt med ækvator.
Gnomon (skyggeviseren) står lodret på tidsskalaen og peger mod Polarstjerner, himlens nordpol. Ved denne type er den viste tid ofte ikke så præcis.
En god link med flere slags solure er fra Frans Maes.
ZON analemmatisk solur viser klokketiden mere præcist
ZON
Dette solur, er en analemmatisk type, som er konstrueret for at vise klokketiden mere præcist.
For at opnå præcision, er der flere parametre der skal spille sammen.
Tiden aflæses på en horisontalt placeret ellipseformet skive.
Ellipsen er formet efter den breddegrad den er lavet til, og timerne på ellipsen er tilpasset til solurets længdegrad.
Gnomonen står lodret i midten af tids-ellipsen på en måneds-linje, der indikerer datoen.
Inddelingen af måneder på linjen rettes til efter dens afstand til ækvator. Jo tættere på ækvator, jo længere måneds-linjen og jo “fladere” bliver tids-ellipsen.
Analemmatiske solure på forskellige breddegrader, med variationer i længden af månedslinjer og tidsellips former.
Gnomonen på et analemmatisk solur peger lodret opad, og tids ellipsen skygger ikke for tidsaflæsningen hvilket ofte er tilfaldet ved ækvatorialuret.
Ligning af tiden
Ligning af tiden
Ligning af tiden definerer forskydningen – eller afvigelsen – mellem gennemsnitstid (vores mekanisk og konstante klokketid) og soltid.
Soltid er afvigende fra klokketid pga. solens vinkelforskydning fra dens gennemsnitlige position set fra jorden.
Soltid vurderes ud fra solens position på himlen, hvor middag er det tidspunkt, hvor solen står højest på himlen hver dag i året.
I løbet af året kan soltid afvige med mere end 15 minutter fra gennemsnitstid.
For at få en mere korrekt klokketid skal man enten + eller – minutter på den aktuelle dato.
På d. 1 august f. eks, skal der ligges 6 minutter til den tid skyggen viser.
Afvigelsen opstår af to grunde:
- Hastigheden for solens bevægelse mod øst gennem konstellationerne ændrer sig i løbet af året. Den er hurtigst ved solstices (omkring d. 21 juni og d. 21 december) og langsomst ved equinoxes (omkring d. 21 marts og d. 23 september).
- Jordens bane omkring solen er ikke en perfekt cirkel, men er lidt elliptisk. Dette betyder, at dens kredsløbshastighed skifter gennem året.
En tidslignings kurve i plexiglas er med i ZON kassen, og kan placeres på solurets soklen.
